​Valdemars Slot  •  Slotsalléen 100, Troense  •  DK-5700 Svendborg  •  denmark  united-kingdom germany  facebook  youtube  instagram

TOSCA af G. Puccini

Spilleperiode: 31.07.-11.8.2018
Nummererede siddepladser
Varighed: 2,5 time inkl. pause

I 2018 opfører SlotsOperaen Puccinis berømte opera TOSCA med landets førerende solister på Valdemars Slot.

Toscas dannelseshistorie er en tour de force på 24 timer. Fra en ung, naiv og lidt øretæve-indbydende pige til en voksen og moden kvinde, der tager sin skæbne i egen hånd. Vi følger Tosca, mens hun prøver at regne et politisk og magtbegærligt spil ud, der vil redde hendes elskede Mario.

I slottets stemningsfulde rammer er der lagt op til en aften med enestående musik og smukke arier med kærlighed, jalousi, begær og bedrag. Oplev én af operaens største værker, når det udspiller sig på Valdemars Slot i sensommeren 2018.

Billetter kan købes her
Medvirkende: Trine Bastrup Møller, Magnus Vigilius, Andreas Landin m.fl.
Instruktør: Anne Barslev
Scenografi: Gøje Rostrup
Kapelmester: Jonas Hunt Nørgaard
Musikere fra Odense Symfoniorkester

SlotsKoret​

Det er muligt at købe middag i restauranten i forbindelse med forestillingen. Billetter til spisning skal købes senest to dage før, så at vores kok kan nå at forberede og købe ind!

Se menuen her.

Vi har desuden arrangeret en særrundvisning på slottet med fokus på musik. Rundvisningen varer en time fra kl. 17-18. Køb billet til middag inden operaen og til rundvisningen i forbindelse med operaen her

Kom i stemning til opera på Valdemars Slot!

Et pragtfuldt slot med musik, teater, digtning og smukke sale gennem flere århundreder. Det er essensen i særrundvisningen på Valdemars Slot, som optakt til SlotsOperaen.​

Oplev i Slotsbiblioteket kammerherrerne Juels rige musiksamling og få i Riddersalen indblik i deres store betydning for teaterlivet i provinsen.​

Hør i Havestuen uddrag af H. C. Andersens roman ”Kun en spillemand” inspireret af forfatterens følelsesfulde indtryk af kvindeportrætterne på Valdemars Slot i 1830, hvor han også digtede ”Hjertets melodier”.​

I Galleriet lytter vi til overdådige vers af dansk baroks største digter Thomas Kingo, der påkalder berømmelsens gudinde, så hun med sit blæseinstrument i al evighed må hylde Danmarks store søhelt Niels Juel på Valdemars Slot.

Rundvisningen varer en time fra kl. 17-18 og det er vores guide Helle Solhøj, som er Kunsthistoriker og cand.mag. som viser rundt.​ Mødested: Ved foden af hovedtrappen op til slottet. Lørdag den 4. august er rundvisningen fra kl. 16-17, da vi har et bryllup på slottet.

Køb billet til rundvisningen i forbindelse med operaen her

​​

​Kontaktoplysninger​

Valdemars Slot
Slotsalléen 100, Troense
DK-5700 Svendborg

​CVR: 33954530

Butik/billetsalg: Tlf.: 62 22 53 06 - butik@valdemarsslot.dk

Salg/selskaber: Tlf.: 62 22 61 06 - kontakt@valdemarsslot.dk

​Godskontoret: Tlf.: 62 22 50 04 - kontor@valdemarsslot.dk

Restaurant/Café: Tlf.: 62 22 59 00 - restaurant@valdemarsslot.dk

​​youtube  ​facebook  instagram

Åbningstider 2018

24/3 - 2/4​ Påskeåbent

​10:00 - 17:00

27/4 - 1/7​ Alle dage

​10:00 - 17:00

2/7 - 5/8​ Alle dage

​10:00 - 19:00

6/8 - 23/9​ Alle dage

​10:00 - 17:00

​Tidlige lukkedage i 2018: 15/6 - 4/8  - 24/8 - 25/8 - 1/9 - 15/9

Den 11. august er Havestuen og Gobelinsalen lukket fra kl. 14 pga. et privat arrangement.

​10:00 - 16:00

​Copyright ©2017