Slottets historie

Valdemars Slot er opført i 1639-44 af Christian den 4. – til sønnen, grev Valdemar Christian fra hvem slottet har sit navn. Kongens store byggeri på Tåsinge indledtes, da Valdemar Christian var 17 år, og kongen sparede ingen anstrengelser for at give sønnen en fyrstebolig af rang. Med Hans van Steenwinckel som bygmester rejste kongen et prægtigt renæssance-slot i stil med og større end hans eget Rosenborg. Men Valdemar Christian fik aldrig gavn af sit slot – han foretrak at drage rundt i Europa som feltherre og slog sig aldrig ned på Tåsinge. I 1656 døde han på en slagmark i Polen, 34 år gammel. Under Svenskekrigene (1658-1660) blev Valdemars Slot besat og slemt beskadiget, og det var søhelten Niels Juel, der reddede slottet fra ruin.

Allerede en måned gammel var Niels Juel på havet for første gang. Sammen med sin mor og sine søskende, rejste han hjem til Nørtorp i Nordjylland, hvor han blev, til han var fyldt 6 år. Niels Juel kom til verden på en herlig forårsdag, fredag den 8. maj 1629. Han blev, på grund af Christian d. IV´s ulykkelige indblanding i 30-årskrigen, født i Oslo. Jylland var blevet indvaderet af den østrigske, kejserlige overgeneral Albrecht Wallenstein, som med sine vilde kroatiske og tyske soldater, der var suppleret med kosakker, røvede og plyndrede, hvor de kom frem.

Bønderne var rædselsslagne for disse horder, og flygtede ud i skove og moser, og Niels Juels mor, Sophie Sehested, rejste i sikkerhed, op til sin bror Hannibal Sehested, der var bosidende i Norge. 18 år gammel begyndte Niels Juel som elev på Sorø Akademi, hvor den tids kommende statsembedsmænd blev uddannet. Fra tidlig morgen til sent om aftenen, gav de bedste danske og udenlandske lærere de udvalgte unge adelsmænd koncentreret undervisning. Derefter gik turen til Holland, hvor han meldte sig til søkrigstjeneste under datidens mest berømte admiral, Martin Tromp, og fik her sin praktiske søofficersuddannelse. Han deltog i flere søslag udfor Holland og England. Senere fulgte en periode som chef for en fregat i Middelhavet. Danmark havde hårdt brug for veluddannede søfolk og Niels Juel blev kaldt hjem, hvor han i maj 1655 fik kommandoen på sit første danske skib, ‘Den Sorte Rytter’, som havde en besætning på 195 mand. I 1657 udnævntes Niels Juel til Holmens admiral og deltog i Karl Gustav-krigene 1657-60 under Frederik 3. I Christian 5. regeringstid, under den Skånske Krig, ledede Niels Juel den danske flåde, der erobrede Gotland i 1676. Niels Juels største bedrift var danskernes sejr over en overlegen svensk flåde i et stort søslag på Køge Bugt den 1. juli 1677. Niels Juels sejr vakte opsigt i hele Europa – den svenske flåde mistede 20 skibe uden at et eneste dansk skib gik tabt. Sejren var afgørende for, at Danmark ikke tabte den Skånske Krig.
Efter fredsslutningen i 1679 ledede Niels Juel adminiralitetet, hvor han bl.a. anlagde fæstningen på Christiansø og udbyggede Holmen med Nyholm. Niels Juel erhvervede sig det meste af Tåsinge og Valdemars Slot og i København lod han opføre Trotts Palæ på Kongens Nytorv.

Den danske befolknings jubel ville ingen ende tage, da Admiral Niels Juel den 1. juli 1677 på utraditionel vis, vandt søslaget over svenskerne i Køge Bugt uden tab af et eneste dansk skib, en krigsbedrift der bevirkede at Niels Juel blev omtalt som Europas mest berømte admiral.
Prisepengene, 10% af de erobrede skibes værdi, tilfaldt admiral Niels Juel, som i årene 1676 til 1678 på den måde optjente 22.460 rigsdaler. Disse penge havde kong Christian d. 5, som Valdemars Slot nu hørte under, ikke mulighed for at udrede i kontanter, så Christian d. 5. overdrog, i stedet for kontanter, hovedparten af Valdemars Slots jorder og noget spredt bøndergods på Tåsinge til Niels Juel til en favørpris. Fra 1678 har Valdemars Slot tilhørt slægten Juel, og ejes i dag af 12. generation.

I 1678 indledte Niels Juel en omfattende istandsættelse af slottet og ombyggede det i barokstil, som tidens mode foreskrev. Søhelten Niels Juel´s sønnesøn af samme navn, Kammerherre Niels Juel boede på slottet fra 1723 til sin død i 1766. Han hidkaldte den holstenske arkitekt G.D. Tschierscke, som skabte det smukke slotsanlæg, vi kender i dag med de statelige porthuse, den kunstige sø foran slottet, vogn- og staldlængerne langs søen og den kønne tepavillion som point de vue ude ved stranden.

Parken

Parken ved Valdemars Slot er en smuk landskabspark med brede plæner og statelige gamle høje træer. I parkens sydlige ende, neden for kirkens trappe, ligger der en lille have med takshække og vandbassin. Denne lille have fremstår stadig som en smuk udgave af en haveform, der var almindelig i begyndelsen af det forrige århundrede. Parkens plæner skråner alle ned mod den imponerende og meget iøjefaldende sø, der ligger så smukt, med skoven som en helt pragtfuld kulisse. I 1823 skriver pastor Lund, at området bærer navnet “Søen”, og at den blev inddæmmet omkring 1700 af Knud Juel, søn af Søhelten Niels Juels. Historien om søen går helt tilbage til midten af det 1600 århundrede, hvor den første gang bliver nævnt. Tarp skriver, at Valdemars Slot blev bygget på en lille landtunge med en vig, der gik ind syd og vest herfor, søen har altså tidligere været en del af Lunkebugten. Igennem mange år lå “søen” som et lavt fugtigt engområde med græs, ligesom den lejlighedsvis blev dyrket med fx. raps. I 2003 blev der foretaget omfattende omlægninger, hvor blandt andet afløbsforholdene blev ændret, med det resultat, at området i dag fremstår som en stor fladvandet sø til umådelig gavn og glæde for vandfuglelivet, som i allerhøjeste grad er blomstret op, og for beskuerne som kan nyde dette prægtige syn.

  • Valdemars Slot
  • Slotsalléen 100
  • Troense
  • DK-5700 Svendborg
  • CVR: 27381170